KONTAKT HENRIK RØDE JENSEN
I starten af 2022 blev jeg kontaktet af direktør i Himmerland Golf & Spa Resort, Thomas Nielsen, om jeg ville løfte opgaven at servicere alle golfturneringens Made In Himmerlands sponsorer med mad og drikke over 4 dage.
Det drejede sig om ca. 1000 gæster om dagen. Når man siger ja til så stor en opgave, kræver det gode samarbejdspartnere, et top professionelt team og logistisk planlægning af de helt store.
Jeg entrerede med kokkene Kristian Mortensen og Martin Mygdam der sagde ja til at være med til at løfte opgaven. Vi leverede hver dag ca. 800 brunch, over 1000 kuverter frokost samt ca. 800 x eftermiddagsforplejning med kaffe, frugt, chips og kage. Hertil drikkevarer i form af øl, vand, vin og drinks i forskellige afskygninger.
Vi havde ca 50 mand i gang hver dag i køkken og som tjenere. En opgave som vi løste til kundernes 100 % tilfredsstillelse og lige så vigtigt, var samarbejdet med teamet omkring Made In Himmerland, Thomas Nielsen, René Jespersen og golfpromoter, Flemming Astrup, helt fantastisk, og så problemfrit at de i 2023 også tildelte os opgaven at servicere en masse glade sponsorer og gæster.