KONTAKT HENRIK RØDE JENSEN
Norman Kristiansen, der er tidligere jægersoldat driver i dag sikkerhedsvirksomheden Guardian. Guardian beskæftiger ca. 30 medarbejdere og det var dem, der bl.a. hentede Daniel Rye ud af hans 13 måneders fangenskab i Syrien samt hjalp Maersk og andre virksomheder med at få ca. 600 medarbejdere og familier ud af det krigsramte Ukraine sidste forår.
Hvordan ender man pludselig som dem, der henter gidsler hjem fra hele verdens brændpunkter?
Vi får et dybt indblik i Normans baggrund fra Jægerkorpset. Hvad får en 20 årig til at søge til Jægerkorpset og gennemgå en af de hårdeste uddannelser i verden, inden for specielstyrkerne og efterfølgende deltagelse i diverse operationer verden over. Efter 17 år i operativ tjeneste tager han en beslutning om at forlade korpset for at starte sin egen virksomhed, som leverer sikkerhedsydelser til mange kendte virksomheder, der opererer i hele verden og ofte i de værste brændpunkter.
Hvad laver et sikkerhedsrådgivningsfirma egentligt og hvorfor hører man ikke mere om dem? Hvilke mekanismer og processer træder i kraft, når virksomheden opdager, at noget er helt galt og skal finde sin medarbejder, som er blevet taget som gidsel? Vi kommer med ind bag de lukkede døre, når Norman fortæller om planlægningen af at få en umulig opgave til at lykkes for eksempel i Nigeria eller udfordringerne og eksekveringen af et de mest profilerede gidseldramaer, som Danmark har været involveret i.